Undervisning i modersmål

Her kan du læse, om dit barn kan få undervisning i sit modersmål.

Herning Kommune tilbyder undervisning i modersmål til børn i 0.- 9. klasse, hvis dit barn har et andet modersmål end dansk.

Undervisning i modersmål er dog kun gratis for elever, som bor i Herning Kommune.

Hvis dit barn skal modtage undervisning i sit modersmål, er der er række krav, der skal være opfyldt.

Hvis dit barn skal modtage undervisning i sit modersmål, skal barnet komme fra et EU eller et EØS land.

Eller fra Grønland eller Færøerne.


Dit barn kan kun få undervisning i èt sprog.

Det sprog, barnet skal undervisnes i, skal I tale aktivt i hjemmet.

Barnet skal samtidig følge den almindelige undervisning på den pågældende skole.


Undervisning i modersmål er frivillig og gratis for elever, som bor i Herning Kommune.

Når barnet er tilmeldt, forventer vi, at barnet kommer til undervisning hver gang.

Modersmålsundervisning etableres, hvis der er tilmeldt minimum 12 elever til undervisning i samme sprog. Og hvis vi kan tilbyde undervisning af en kvalificeret lærer.

Undervisningen placeres på en folkeskole i Herning Kommune på lørdage.


Uanset om dit barn bor i Herning Kommune eller uden for Herning Kommune, skal du udfylde en blanket for at blive tilmeldt.

Undervisning i modersmål er dog kun gratis for elever, som bor i Herning Kommune.

Bor dit barn i Herning Kommune?

Hvis dit barn bor i Herning kommune skal du udfylde en blanket, som du finder i boksen 'Selvbetjening'. 

Tilmelding er lukket for skoleåret 2019/20.

Tilmelding åbnes for skoleåret 2020/21 igen til juni 2020.

Bor dit barn udenfor Herning Kommune?

Hvis dit barn bor udenfor Herning Kommune kan du få en blanket ved at sende en mail til den pædagogiske udviklingskonsulent i Center for Børn og Læring: cbldp@herning.dk

Se mere i boksen kontaktinfo.


Kontaktinfo

Didem Pedersen
Pædagogisk udviklingskonsulent
Tlf.: 96287015
Mobil: 22102905
Send e-mail til cbldp@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.